Efterfødselsreaktioner – når fødslen sætter dybe spor
Efterfødselsreaktioner kan ramme alle
En efterfødselsreaktion er en tilstand, som både kvinder og mænd kan opleve indenfor det første år efter fødslen. Der er forskellige former for efterfødselsreaktioner, og nogle er mere normale i befolkningen end andre.
Studier viser, at omkring 20% af alle kvinder, som føder (eller adopterer), oplever en form for efterfødselsreaktion af den mere alvorlige slags.
Alle kvinder kan udvikle en fødselsreaktion, men det ses oftere hos kvinder, som tidligere har lidt under forskellige former for psykiske udfordringer (depression, angst, stress) og særligt, hvis der har været depression under graviditeten.
Derudover er faktorer som fysisk helbred, svære barndomsvilkår, økonomiske problemer og sårbarhed overfor social evaluering alt sammen udfordringer, som øger risikoen for en efterfødselsreaktion.
Kontakt mig i dag
Hvilke efterfødselsreaktioner findes der?
Babyblues er den mest almindelige efterfødselsreaktion og opleves af op til 75% af alle kvinder, som har født eller adopteret.
Denne reaktion opstår indenfor de første 2 uger efter fødslen. Fortsætter den længere tid, vil man begynde at tale om andre typer af efterfødselsreaktioner.
Babyblues føles som en tilstand af overvældelse, hvor man har let til gråd. Det er fuldstændig ufarligt og går ofte over af sig selv. Det skyldes et dyk i de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron og så det faktum, at man som kvinde er udmattet både fysisk og psykisk efter fødslen.
Alvorlige efterfødselsreaktioner
Fødselsdepression er den anden mest almindelige efterfødselsreaktion og opleves af omkring 12% af de kvinder, som føder eller adopterer. En fødselsdepression kan godt opstå længere tid efter fødslen, men man taler om en fødselsdepression, når depressionen udvikler sig indenfor et år. Ellers er der tale om en almindelig depression.
En fødselsdepression føles egentlig som en almindelig depression. Du vil opleve nedsat humør, ændret søvnmønster (som ikke handler om baby), at de ting som plejede at glæde dig ikke gør det længere, tanker om død eller selvmord, manglende lyst generelt, ændrede spisevaner, svært ved at falde til ro, svært ved at komme i gang og tomhedsfornemmelse.
Tvangstanker eller OCD er en angsttilstand, som ofte opstår samtidig med depression. Faktisk ses det ved 40% af de kvinder, som udvikler postpartum OCD, at det er sideløbende med en depression. Tvangstanker i forbindelse med en efterfødselsreaktion vil ofte kræse om barnet og kan have alt fra seksuel karakter til tanker om ulykker, eller at du selv kommer til at forårsage skade på barnet.
Disse tanker er virkelig ubehagelige og meget tabubelagte, hvilket fører til tvangshandlinger, der har til formål at fjerne ubehaget ved tvangstankerne. En tvangshandling kan f.eks. være ikke at ville være alene med barnet, hvis man er bange for at gøre skade på barnet, eller blive ved med at tjekke om barnet trækker vejret, hvis man er bange for at barnet bliver kvalt.
Mildere former for tanker om ulykke er helt normale og alle oplever dem. De er sat i os som en psykologisk mekanisme, som skal gøre os opmærksomme og beskyttende overfor barnet. Men udvikler det sig, således at det bliver hæmmende for forældreskabet og for at du kan leve dit liv, så skal du søge hjælp hos en psykolog.
Generaliseret angst og fødselsrelateret PTSD opleves af 6-10%, mens en fødselspsykose opleves af 1 ud 1000 kvinder. Fødselspsykose er altså den mest sjældne, og dog også den mest alvorlige form for efterfødselsreaktion. Den opstår typisk hos kvinder som tidligere har lidt af skizofreni eller bipolarlidelse.
Generaliseret angst føles som en tilstand af konstant ængstelighed og uro. Kvinden vil nogle gange opleve gentagne og måske overdrevne bekymringer om barnet (som kan tippe over i en OCD) og andre gange er ængsteligheden diffus og ikke rettet mod noget bestemt. Med angst følger altid fysiske symptomer som hjertebanken, svedige håndflader, svimmelhed, uro i kroppen og åndenød.
Doulaeffekten
At have en doula eller anden terapeutisk fagperson som støtte under graviditeten kan virke forbyggende for risikoen for en efterfødselsreaktion. Det kaldes doulaeffekten.
Mange undersøgelser viser, at det at have en følgeskab af en doula under graviditeten reducerer medicinforbruget i graviditeten og fødslen væsentligt, nedbringer antallet af kejsersnit, øger tilfredsheden med fødselsforløbet, får flere til at amme – med færre udfordringer og i længere tid. Børnene fødes oftere spontant og har en højere, mens apgarscore og fødslens længde også ofte forkortes.
En af de åbenlyse fordele ved at modtage hjælp under graviditeten er, at man kan forberede fødslen, så den bliver en god og styrkende oplevelse. På den måde kan forældrene få et godt første møde med barnet og dermed styrke en positiv indledning til relationen til barnet. Hvis man alligevel udvikler en efterfødselsreaktion er det altid vigtigt, at række ud efter hjælp og eventuelt starte i terapi. Mange kvinder går alene med deres efterfødselsreaktion, fordi følelser som skam ofte opstår sideløbende, og de har derfor svært ved at indrømme eller fortælle om den situation de står i.
En fødsel kan sætte dybe spor
En fødsel er en af livets største begivenheder. Men selv når alt går som det skal, kan overgangen til forældreskabet vække stærke følelser, tvivl og sårbarhed. For nogle bliver reaktionen så overvældende, at hverdagen og glæden forsvinder bag en mur af tristhed, angst eller følelsesmæssig afstand.
Hos Psykologhuset Alliance møder vi både kvinder og mænd, der oplever en efterfødselsreaktion, og vi ved, hvor vigtigt det er at få støtte.
Du skal ikke tøve med at tage kontakt, hvis du føler, at noget ikke er, som det skal være. Jo tidligere du får hjælp, jo nemmere bliver det at håndtere de svære følelser.
Hvad er en efterfødselsreaktion?
En efterfødselsreaktion dækker over en psykisk belastningsreaktion, der kan opstå i kølvandet på graviditet, fødsel og overgangen til forældreskab. Den kan ramme både kvinder og mænd, og den kan vise sig på mange forskellige måder.
For nogle kommer følelsen af at være overvældet eller ved siden af sig selv umiddelbart efter fødslen. For andre sniger reaktionen sig ind i månederne efter, når hverdagen rammer, og virkeligheden som forælder folder sig ud.
En efterfødselsreaktion kan blandt andet vise sig som:
- angst, uro eller bekymringer
- vedvarende tristhed eller tomhed
- søvnproblemer, træthed eller irritabilitet
- tab af glæde ved ting, der før gav mening
- følelsen af ikke at kunne knytte sig til barnet
- skyldfølelse, skam eller oplevelsen af at være en dårlig forælder
Det er vigtigt at huske, at en efterfødselsreaktion kan ramme alle, uanset om fødslen var nem eller kompliceret, og uanset hvor meget du havde glædet dig til at blive forælder.
Tegn på efterfødselsreaktion
Det kan være svært at skelne mellem almindelig træthed efter fødslen og en reel efterfødselsreaktion. Men hvis du oplever, at du:
- over længere tid føler dig trist, tom eller overvældet
- har svært ved at finde glæde ved barnet eller forældreskabet
- føler dig utilstrækkelig, skyldig eller skammer dig
- isolerer dig eller mister lysten til samvær med andre
– så kan det være tegn på en efterfødselsreaktion, og så er det vigtigt at søge støtte.
Mange forsøger at bide det i sig og håber, at det går over af sig selv. Men jo tidligere du får hjælp, desto lettere bliver det at komme tilbage til en hverdag, hvor der er plads til både glæde, ro og nærvær.
Efterfødselsreaktion hos mænd
Når vi taler om efterfødselsreaktion eller fødselsdepression, er det stadig oftest kvinders oplevelser, der får opmærksomhed. Men mænd kan i lige så høj grad opleve psykiske reaktioner i tiden efter fødslen, også selvom de sjældnere sætter ord på det.
For mange mænd er det en stor omvæltning at blive far. Den nye identitet, ansvaret for et lille liv og forandringerne i parforholdet kan vække følelser af usikkerhed, ensomhed og utilstrækkelighed. Samtidig kan der være en stærk forventning – fra omgivelserne og fra en selv – om at klare det og være en støtte for familien.
En efterfødselsreaktion hos mænd kan blandt andet vise sig som:
- indre uro, rastløshed eller pludselige vredesudbrud
- en oplevelse af at stå udenfor og ikke kunne knytte sig til barnet
- øget fokus på arbejde eller hobbyer som en måde at undgå de svære følelser på
- tristhed, irritation eller en følelse af følelsesmæssig afstand til partneren
Mange mænd beskriver en form for fremmedgørelse – både over for barnet, partneren og sig selv. Glæden ved forældreskabet kan føles langt væk, og skyldfølelsen over ikke at have det, som man burde, kan vokse.
Hos Psykologhuset Alliance skaber vi et trygt rum, hvor du kan få støtte til at forstå og bearbejde dine oplevelser. Her er der plads til hele følelsesregisteret – også når det er svært at sætte ord på. For din trivsel er ikke kun vigtig for dig selv, men også for barnet, familien og relationen mellem dig og din partnere. Jo tidligere du får hjælp, jo lettere bliver det at finde tilbage til følelsen af kontakt, glæde og mening i din nye rolle som far.
Du er ikke alene – og du kan få det bedre
Det kan føles ensomt at kæmpe med en efterfødselsreaktion. Måske oplever du, at omgivelserne forventer, at du er lykkelig, taknemmelig og forelsket i din nye rolle, men du indeni føler noget helt andet.
Men du er ikke forkert. En efterfødselsreaktion er en almindelig og naturlig reaktion på en kæmpe livsomvæltning, og der er hjælp at hente.
Hos Psykologhuset Alliance hjælper vi dig med at finde fodfæste igen, så du kan møde både dig selv og dit barn med større ro, nærvær og kærlighed. Du behøver ikke klare det alene. Vi er her for at støtte dig – der, hvor du er.
Psykolog efterfødselsreaktion – hvordan kan vi hjælpe?
Hos os møder du psykologer med erfaring i at arbejde med efterfødselsreaktioner – både hos kvinder og mænd. Vi ved, hvor sårbart det kan føles at række ud, når man er allermest skrøbelig, og vi møder dig med varme, respekt og faglighed.
I samtalerne arbejder vi med at:
- skabe forståelse for din reaktion og dine følelser
- bearbejde oplevelser fra graviditet, fødsel eller de første måneder som forælder
- styrke din evne til at rumme dine egne og barnets behov
- genskabe kontakten til glæde, mening og nærhed
- mindske skyld, skam og selvkritik
Vi anvender velafprøvede metoder som IFS, ACT og kognitiv terapi, alt efter hvad der giver bedst mening for dig og din situation.
Spørgsmål og svar om efterfødselsreaktion
Det kan være svært at skelne mellem naturlig træthed efter fødslen og en egentlig efterfødselsreaktion. Hvis du i en længere periode føler dig trist, tom, angst, overvældet eller oplever, at glæden ved barnet og forældreskabet er svær at finde, kan det være tegn på en efterfødselsreaktion.
Oplever du samtidig, at negative følelser som skyld, skam eller utilstrækkelighed fylder mere end glæde og nærvær, kan det være en god idé at søge støtte. Du behøver ikke kunne bevise over for dig selv, at det er slemt nok – det, at du mærker, at noget ikke føles rigtigt, er grund nok til at søge hjælp.
Ja, mænd kan i lige så høj grad som kvinder opleve en efterfødselsreaktion. Det kan komme til udtryk på andre måder, fx som indre uro, irritation, følelsesmæssig afstand eller undgåelsesadfærd. Men reaktionen er lige så reel og berettiget.
Hos Psykologhuset Baggesen har vi stor erfaring med at støtte mænd i at forstå og bearbejde de følelser, der kan opstå efter at være blevet far. Du er ikke alene, og det er ikke et tegn på svaghed at række ud – tværtimod vidner det om mod og ansvarlighed.
En efterfødselsreaktion kan opstå når som helst i løbet af det første år efter fødslen – nogle gange allerede få dage efter, andre gange først flere måneder senere. For nogle kommer reaktionen først, når den første intense babyperiode er overstået, og forventningen om at have fundet sig til rette presser sig på.
Det vigtigste er ikke tidspunktet, men hvordan du har det. Hvis du oplever, at de svære følelser ikke letter, men tværtimod fylder mere med tiden, er det en god idé at søge hjælp.
Nogle lettere reaktioner kan mildnes af tid, støtte fra omgivelserne og tilstrækkelig hvile. Men ofte kræver en egentlig efterfødselsreaktion opmærksomhed og støtte for ikke at udvikle sig til længerevarende mistrivsel eller depression.
At få hjælp tidligt kan gøre en stor forskel. Det handler ikke om at fremskynde en proces, men om at få værktøjer og støtte til at finde vej tilbage til dig selv på en nænsom måde. Hos Psykologhuset Baggesen hjælper vi dig med at forstå, hvad du gennemlever, og hvad du har brug for.
Ja, det er meget almindeligt. Mange oplever skyldfølelse over ikke at være glad nok eller skammer sig over, at forældreskabet ikke føles, som de havde håbet. Skyld og skam kan komme til at fylde meget og gøre det endnu sværere at række ud efter hjælp.
Ubehandlet kan en efterfødselsreaktion udvikle sig til en egentlig fødselsdepression eller føre til langvarig følelsesmæssig afstand både til barnet, til partneren og til dig selv. Det kan også påvirke dit selvværd og din trivsel på længere sigt.
Men det er vigtigt at huske, at det aldrig er for sent at få hjælp. Uanset hvor du er i processen, kan vi sammen finde en vej, der giver dig mulighed for at få det bedre.
Hos Psykologhuset Baggesen starter vi altid med en indledende samtale, hvor vi i roligt tempo udforsker, hvordan du har det, og hvad du har brug for. Der er ingen faste krav til, hvad du skal kunne sætte ord på – du er velkommen, præcis som du er.
Vi arbejder ofte med at:
- skabe en tryg ramme, hvor dine følelser får plads
- styrke din forståelse for, hvad der ligger bag dine reaktioner
- finde nye måder at håndtere svære følelser og tanker på
- arbejde med selvomsorg, grænsesætning og følelsesmæssig regulering
Vi tilpasser forløbet efter dine behov og anvender metoder som IFS, ACT og kognitiv terapi. Det vigtigste for os er, at du føler dig trygt støttet gennem processen.
Det er som udgangspunkt bedst, at du kommer alene til samtalerne, så du kan få plads til at mærke og udtrykke dine egne følelser uden at skulle tage hensyn til barnet samtidig. Hvis der er behov for særlige aftaler, finder vi selvfølgelig en løsning sammen.
Det kan være meget sårbart, når omgivelserne – også den nærmeste partner – ikke helt forstår, hvor svært du har det. Mange føler sig ensomme i deres oplevelse.
I samtalerne kan vi arbejde med at finde måder, hvorpå du kan dele din oplevelse på en måde, der skaber større forståelse, uden at det bliver en ekstra belastning for dig. I nogle tilfælde kan det også give mening at inddrage partneren i én eller flere samtaler, hvis du ønsker det.
Prisen for individuel terapi hos Psykologhuset Baggesen er 1.200 kr. for en session af 60 minutters varighed. Vi tilrettelægger altid forløbet i dialog med dig, så det passer til din situation og dine ønsker.
Ja, der er flere små skridt, der kan støtte dig, mens du søger hjælp:
- Tillad dig selv at føle, hvad du føler – uden at dømme.
- Del dine tanker med nogen, du stoler på – også selvom det føles svært.
- Prioriter hvile og pauser, hvor det er muligt, selv i små bidder.
- Sænk forventningerne til, hvad du bør kunne klare.
- Giv dig selv omsorg på samme måde, som du ville give det til en kær ven.
Men vigtigst af alt: Husk, at du ikke skal klare det alene. At række ud er en styrke – ikke en svaghed.
