Psykolog København
Psykologhuset ALLIANCE
– Skab balance og glæde i livet
Psykolog København
Psykologhuset ALLIANCE
– Skab balance og glæde i livet
Psykolog København
Hos Psykologhuset ALLIANCE i København møder vi dig med faglighed og nærvær. Uanset om du kæmper med stress, angst eller en følelse af at være kørt fast i livet, skaber vi et trygt rum, hvor du kan være ærlig og undersøge det, der er svært i dit eget tempo.
Vi er specialiserede psykologer med base i København, og vi hjælper både enkeltpersoner, par og unge med at finde fodfæste, få indsigt og skabe varig forandring. Vores tilgang er baseret på både solid faglighed og stor respekt for din unikke historie.
Vi hjælper med det, der fylder hos dig
Livet kan slå knuder, og indimellem føles det hele bare for meget. Hos os møder du en psykolog i København, der tager dine oplevelser alvorligt – også dem der er svære at sætte ord på. Vi ved, at det kræver mod at række ud, og vi møder dig med respekt, varme og professionel støtte.
Vi har blandt andet mange års erfaring med:
- Stress – når balancen tipper og kroppen siger fra
- Angst – og vejen mod mere ro, frihed og overskud
- Lavt selvværd – og indre stemmer, der spænder ben
- Barndomstraumer – som stadig sætter spor i voksenlivet
- Depression – når livet mister farverne og meningen glider væk
- Krise og livsovergange – når det hele forandrer sig, og fodfæstet forsvinder
- ADHD og autisme – forståelse, mestring og nye strategier i hverdagen
Vi kan også hjælpe med at behandle sorg, vrede og kompleks PTSD, og vi tilpasser altid forløbet til dig og din livssituation. Terapi hos en psykolog i København kan være første skridt mod at få det bedre og forstå dig selv på et dybere plan.
Psykolog i København
Du finder os på Stefansgade 40, st tv, 2200 København N – centralt placeret og let at komme til.
Her byder vi dig velkommen i lyse, rolige lokaler med plads til at være dig selv. Med alt det, du er, og alt det, du bærer på.
Hvad siger andre?



SKAL VI HJÆLPE DIG?
De fleste mennesker føler sig på et tidspunkt i livet sårbar eller i ubalance. Det er dog ikke alle, der tør bede om hjælp.
Vi ser det som en kæmpe styrke at turde bede om hjælp, og hvis du står i en situation, hvor du har brug for hjælp, kan du kontakte os på mail eller via kontaktformularen på denne side.
Du kan også booke en tid direkte i vores online bookingsystem
Læs mere om individuel terapi

Sådan afvæbner du din indre kritiker
Kan du genkende den kritiske indre stemme? Den fortæller dig måske, at du ikke har trænet nok, præsteret godt nok, eller at du sagde noget pinligt i frokostpausen til en kollega? Den indre kritiker har måske gode intentioner om at beskytte dig, men er hård og dømmende i tonen.
Parterapi – når I vil hinanden
Et parforhold kan være en kilde til både tryghed og glæde, men også til tvivl, konflikter og følelsesmæssig afstand. Hos Psykologhuset ALLIANCE tilbyder vi parterapi i København til jer, der ønsker at forstå hinanden bedre og finde nye veje i jeres relation.
Måske er I midt i en krise, måske savner I nærheden eller måske mærker I bare, at I ikke får det bedste frem i hinanden for tiden. Uanset hvor I står, er det ikke et tegn på nederlag at søge hjælp – det er et udtryk for, at I vil hinanden.
I parterapien skaber vi et trygt og respektfuldt rum, hvor begge parter bliver hørt. Vi arbejder med alt fra kommunikation og tilknytningsmønstre i parforholdet til værdier, forventninger og samspil, og vi tilpasser forløbet til lige præcis jeres behov. Terapien ledes af erfarne psykologer, der har indsigt i både relationelle dynamikker og det, der ligger under overfladen.
Målet er ikke nødvendigvis, at alt bliver perfekt, men at I får større klarhed, bedre redskaber og en dybere forståelse for jer selv og hinanden.
Læs mere om parterapi

Forebyggende parterapi
Kan du genkende den kritiske indre stemme? Den fortæller dig måske, at du ikke har trænet nok, præsteret godt nok, eller at du sagde noget pinligt i frokostpausen til en kollega? Den indre kritiker har måske gode intentioner om at beskytte dig, men er hård og dømmende i tonen.

Følelsesmæssig utroskab
Der findes utroskab, der er let at definere, og så findes der den slags, der foregår i det skjulte. Ikke nødvendigvis i hemmelige hotelværelser, men i tanker, følelser og fortrolige samtaler. Og den kan være mindst lige så sårende.
Har du ikke mulighed for at komme til København for at finde den rette psykolog, tilbyder vi også online terapi.
Psykolog til unge i København
At være ung kan være både spændende og overvældende. Der sker meget – både i kroppen, i tankerne og i livet omkring én. Hos Psykologhuset ALLIANCE tilbyder vi samtaler til unge over 14 år, der har brug for et sted at lande midt i det hele.
Mange unge oplever at stå alene med store følelser, selvkritiske tanker eller et pres om at skulle klare det hele selv. Måske er det svært at finde sin plads. Måske fylder ensomhed, uro, præstationspres eller konflikter med familie eller venner. Og nogle gange er det bare en fornemmelse af, at noget ikke føles rigtigt – uden at man helt kan sætte fingeren på hvorfor.
Hos os er der tid og rum til at tale om det, der er svært – uden krav, uden dom og uden forventninger. Vi lytter, støtter og hjælper med at finde nye måder at forstå og håndtere det, der fylder. Samtalerne foregår i øjenhøjde med fokus på tryghed, tillid og reel støtte til at være ung i en kompleks verden.
Find den rette psykolog i København
At kontakte en psykolog er et svært og vigtigt skridt, og derfor betyder det noget, hvem du møder i den anden ende. Hos Psykologhuset ALLIANCE ved vi, hvor afgørende det er, at du føler dig tryg, mødt og forstået, og vi prioriterer at skabe et roligt og respektfuldt rum, hvor du kan være ærlig – også når det, du bærer på, er svært at sætte ord på.
Vi tilpasser forløbet til dig, så det giver mening i netop din livssituation. Målet er ikke at presse en bestemt løsning ned over hovedet på dig, men at støtte dig i at finde klarhed, retning og en mere nænsom måde at være i livet på.
Uanset om du søger en psykolog i København til at hjælpe dig gennem en konkret krise, eller du blot har brug for et sted at vende tanker og følelser i et fortroligt rum, er du velkommen hos os. Mange beskriver det som en lettelse bare at få sat ord på og blive mødt som det menneske, de er.
Hvis du leder efter den bedste psykolog i København for netop dig, så kan det måske være her, du finder det, du har brug for. Book din tid direkte fra vores hjemmeside.